søndag den 27. januar 2008

Mystiskere og mystiskere!



Så er jeg registreret i Technorati - det bliver mystiskere og mystiskere!
Kan man virkelig ikke vælge dansk som sprog?
Jeg hører netop i min øresnegl, at Dk er blevet europamestre!
Hold da op.
Har igen haft telefonkontakt til Maja om teknisk problem. Ganske hyggeligt.

torsdag den 17. januar 2008

Tag-konstruktion

Så lykkedes det at tagge fem websider.
Det er ret sjovt at snuse rundt og se, hvad andre folk har tagget. En del flittige 23-ting-elever som mig selv har tagget kursussiden. En ganske oplagt ting.
Har igen prøvet at finde et formål med Messenger, og det bliver måske noget med at lave en gruppe og dele filer og dokumenter med ligesindede, men det har jeg prøvet i Google-docs. Hvad er mon bedst?
Og er Facebook mon styret af CIA? Det synes jeg nok lige, man skulle tænke lidt over (artikel i Politiken i går). Før vi om et par uger begynder at lægge vores profiler frem og gøre rede for vores venstreorienterede ungdomsaktiviteter og mangel på religiøs overbevisning. Der er nok en gruppe mod Søren Krarup. Kan det interessere CIA?

tirsdag den 15. januar 2008

Messenger m.m.

Er nu registreret i Messenger og Messenger Live, har downloadet en masse freeware (Messenger Plus Live) og forsket og læst, hvad der stod rundt omkring. Mangler at afprøve tingene.
Vi legede lidt med de forskellige funktioner for et par dage siden inde på kontoret, hvilket adstedkom en del fjas og råben mellem de to rum.
Jeg vil virkelig gå ind i det med et positivt sind, har jeg sat mig for, selv om der er rigeligt med flimmer omkring mig i forvejen.
Og hvor mange adgangskoder har jeg efterhånden? 10 - 12 stk?
Og med hensyn til Tags'ene:
Jeg regner med at få et par fif af Jesper imorgen, hvis der bliver 5 minutter på vores fælles vagt.
Har læst Lillians Argentina-blog de sidste par dage og skrevet et par indlæg.
I Argentina vil mændene gerne danse!

søndag den 6. januar 2008

Nytårsfor(t)sætter

Sandelig om jeg ikke sad mellem jul & nytår og hyggede mig med Flickr!
At ordne billeder er noget, jeg går op i, og Flickr åbner f.eks for muligheden af et familiealbum fælles med søskende, kusiner og fætre m.fl.
Jeg fik til en start lagt 5-6 billeder ind i fuld offentlighed, så kommer det med grupperne senere. Både det med at oprette nogle, men også at snuse lidt rundt og se, hvad der er i forvejen.