tirsdag den 20. november 2007

Rent kaos!

Så har jeg meldt mig til Google Reader og en masse nyheder, som jeg allerede nu fortryder. Men de må vel kunne afmeldes igen. Videre til opgave 3B.
Det lykkedes mig at slette en voldsom nyhedsstorm fra over there og tilføje den grønlandske avis Sermitsiaq.
Men hver gang, jeg prøver at tilføje Weekendavisen, får jeg en blog skrevet af en norsk jente.
Hun fortæller meget sødt, at hun lider af edderkoppeskræk og har 60 par sko, og det er jeg meget taknemmelig for, at hun har delt med mig, men det er lissom ikke det samme som Weekendavisen. Det kan være, hun laver fis med det højt estimerede nyhedsmedie.
Men her er hun alligevel, en norsk medblogger.

1 kommentar:

Mette Pilgaard Christoffersen sagde ...

Hej Ulla,

Flot side og morsomt, finurligt sprog - du er da vist den fødte blogger ;-). Har ingen problemer med at visualisere Carsten Berthelsens øjenbryn på skovtur under et øl-foredrag...