...at Jesper siger, at Deezer er nemmere at finde ud af end LastFm. Begge må prøves.
Registreringen i førstnævnte gik nemt nok. Jeg skynder mig at lægge noget ind her og skrive lidt, så det ser ud som om, jeg er en meeeeget flittig elev!
Det var meget begrænset, hvad der var af Dusty Springfield-numre. Derfor denne erstatnings-udgave med Vonda Shepard. Jeg tog forskellige stikprøver og må erkende, at gammel pop/rock fra midt-tresserne ikke er ret højt prioriteret.
Hvad mon LastFm har at byde på?
(senere....)
Det må hermed konstateres, at LastFm er mere rodet og uoverskuelig at finde rundt i, men der var et Dusty Springfield-nummer, der ikke var i Deezer!
Jo...meget sjovt. Kan ikke helt erstatte mine gamle kassettebånd eller LP'er.
søndag den 16. marts 2008
torsdag den 13. marts 2008
Kære blog
Ups, det er en måned siden, jeg sidst skrev, som tiden dog flyver afsted!
Fik lavet password til LastFm, men opdagede at det ikke er muligt at downloade programmet, der hører til fra min pc'er på arbejdet. Det bliver hjemmearbejde igen!
Fik prøvet MP3'eren, der selvfølgelig minder om min anden afspiller. Det er iøvrigt samme mærke, men den lille ny rummer faktisk mere end den gamle, der allerede ligner et stort gammelt skrummel. Overførte cd'er og afprøvede menufunktionerne.

tirsdag den 12. februar 2008
Mere technorati...
...som jeg kun fik set overfladisk på, men som fortjener lidt mere opmærksomhed.
Da jeg ude i Mollerup på min mandags-bogbus-tur Googlede "Slavepigen Isaura", faldt jeg over Franks Blog.
Efter min mening morsom og med det vanvid, der klæder enhver (læseværdig) blog.
Mit problem med bloggeriet er, at jeg ikke gider svare, men hellere vil ringe til manden!
Frank er nu bosiddende under favoritterne i Technorati sammen med Leonora Kristina Skov.
Og flere kommer til.
Men her er Franks Blog

lørdag den 9. februar 2008
Øv, alt det engelsk!
Jeg har nu tilføjet en stribe bøger i Library Thing, men det generer mig meget, at jeg ikke kan finde eller genkende visse titler af f.eks. den islandske forfatter Sjón. Nå hul i det.
Det lugter meget af bibliotek, og det er hermed konstanteret. Jeg prøver lige at tilføje lidt html.
Det lugter meget af bibliotek, og det er hermed konstanteret. Jeg prøver lige at tilføje lidt html.
torsdag den 7. februar 2008
Det tager sin tid med Facebook

Og dette indlæg handler mest om Facebook!
Alle disse quizzer! Og man er tåbelig nok til at hoppe på. Meget irriterende er det dog, at man altid skal involvere hele vennekredsen, men de skal naturligvis se alle reklamerne, som jeg gudskelov er for distræt til at lægge ret meget mærke til.
Den sidste quiz var særdeles ydmygende. Det var "hvor- stor- er- din-hjerne-quizzen". Min var på størrelse med en kattehjerne!! Nu be´r jeg dem Fru Heilbunth! Både Lene P. og fætter Michael er skrappere. Til gengæld bød dagen på et lækkert Motown-hit fra søster Helle - et rigtigt hjerteknuser-nummer!
Mit problem er, at jeg ikke er kommet i gang med Library-Thing.
Der fyldes meget på vore små hoveder, og det her lyder lidt - tja?? Men Maja siger, det er sjovt. Hun er også meget litterær.
Selv om dette skal være en dagbog over undervisningsforløbet, føler jeg mere trang til at fortælle om den morsomme film, BIBLOGRAFEN viste igår aftes. Nemlig THE WILD HOGS! En road-movie med bl.a. John Travolta, der lissom Sean Connery bare bliver bedre og bedre med alderen. Vi sad 7 personer og skreg af grin! John havde købt filmen i dagens anledning, og jeg må nok sige, at der var nogle store kværne og smæk for skillingen.
søndag den 3. februar 2008
Muntre toner
Der spiller et dejligt Palmehaveorkester her i dag på biblioteket.
Det lyder rigtig godt. Skal jeg mon spørge violinisten, om han er på Facebook?
Der spilles både Tango Jalousie og Evert Taube, og publikum får ekstranumre.
Solen er brudt frem udenfor. Livet er skønt!
Facebook er jo i bund og grund ligesom vores venindebøger i 4.klasse, men de var da også sjove.
Jeg fandt min nevø, som jeg ellers sjældent ser, så nu kan jeg holde øje med ham og hele hans vennekreds af (fortrinsvis) yngre damer i nedringede festkjoler. Uha, som de fester!
MySpace blev ikke afprøvet i denne omgang. Der er rigeligt at se til med Facebook.
Er der mon nogen, der har givet mig et "hug" i dag?

søndag den 27. januar 2008
Mystiskere og mystiskere!
torsdag den 17. januar 2008
Tag-konstruktion
Så lykkedes det at tagge fem websider.Det er ret sjovt at snuse rundt og se, hvad andre folk har tagget. En del flittige 23-ting-elever som mig selv har tagget kursussiden. En ganske oplagt ting.
Har igen prøvet at finde et formål med Messenger, og det bliver måske noget med at lave en gruppe og dele filer og dokumenter med ligesindede, men det har jeg prøvet i Google-docs. Hvad er mon bedst?
Og er Facebook mon styret af CIA? Det synes jeg nok lige, man skulle tænke lidt over (artikel i Politiken i går). Før vi om et par uger begynder at lægge vores profiler frem og gøre rede for vores venstreorienterede ungdomsaktiviteter og mangel på religiøs overbevisning. Der er nok en gruppe mod Søren Krarup. Kan det interessere CIA?
tirsdag den 15. januar 2008
Messenger m.m.
Er nu registreret i Messenger og Messenger Live, har downloadet en masse freeware (Messenger Plus Live) og forsket og læst, hvad der stod rundt omkring. Mangler at afprøve tingene.
Vi legede lidt med de forskellige funktioner for et par dage siden inde på kontoret, hvilket adstedkom en del fjas og råben mellem de to rum.
Jeg vil virkelig gå ind i det med et positivt sind, har jeg sat mig for, selv om der er rigeligt med flimmer omkring mig i forvejen.
Og hvor mange adgangskoder har jeg efterhånden? 10 - 12 stk?
Og med hensyn til Tags'ene:
Jeg regner med at få et par fif af Jesper imorgen, hvis der bliver 5 minutter på vores fælles vagt.
Har læst Lillians Argentina-blog de sidste par dage og skrevet et par indlæg.
I Argentina vil mændene gerne danse!

søndag den 6. januar 2008
Nytårsfor(t)sætter
Sandelig om jeg ikke sad mellem jul & nytår og hyggede mig med Flickr!
At ordne billeder er noget, jeg går op i, og Flickr åbner f.eks for muligheden af et familiealbum fælles med søskende, kusiner og fætre m.fl.
Jeg fik til en start lagt 5-6 billeder ind i fuld offentlighed, så kommer det med grupperne senere. Både det med at oprette nogle, men også at snuse lidt rundt og se, hvad der er i forvejen.

onsdag den 12. december 2007
søndag den 9. december 2007
Doven, meget doven
Det kniber med motivationen og fliden i denne mørke vintertid.
Jeg har leget lidt med YouTube og Google og kigget på flere af videoerne, og kors i hytten, hvor er der meget ligegyldigt bras!
Men det er jo det, De Unge vil have, som Hausgaard siger, så jeg er simpelthen ikke målgruppen. Men jeg er registreret. Dog er der lige et par tekniske ting, jeg skal have spurgt om ved lejlighed, så jeg kan føre mig frem over for nevøerne med en fjollet hjemmevideo.
Vi havde godt travlt på søndagsvagten idag. 4-5 opgaveskrivere, der kom farende i sidste øjeblik, og selv om vi har vedtaget at nedprioritere dem på søndagsvagterne, behandler vi dem alligevel vældig godt.
tirsdag den 27. november 2007
Et fantastisk svampeår!

Dette indlæg har virkelig intet med 23 ting at gøre, men omhandler én af mine helt egne 77 - eller flere - ting.
2003 var det mest fantastiske svampeår, jeg kan mindes. Jeg svævede rundt i en lykkelig og helt vegetarisk jagt-rus.
Er der mon nogle af mine kolleger (der sikkert aldrig besøger denne blogadresse), der kender følelsen? Knapt har man nakket et perfekt eksemplar af Boletus Edulis, før man øjner flere et par meter væk. Pludselig er der gået 2-3 timer. En meget afstressende form for meditation, der ikke involverer utålelige guruer og den slags.
Er der virkelig ikke én svampefreak mere her i systemet?
Det skal da lige nævnes, at jeg har leget lidt med ugens opgave og tilstår, at jeg ikke har helt tjek på teknikken endnu, men det kommer, det kommer. Jeg har fattet, hvad man kan bruge documents til. Det er smart, helt utroligt smart (gab).

søndag den 25. november 2007

Det eneste jeg kan tænke på denne søndag eftermiddag er
Hvem er morderen?
Der gambles helt vildt på min lillesøsters arbejdsplads, og dér er hun sjovt nok den eneste, der mistænker Morten Weber. Det gør jeg også. Bag det fårede ydre gemmer sig lidenskaber, vi ikke har drømt om! Han er besat af Troels Hartmann. Måske er der et komplot mellem ham og Rie Skovgaard, for hun stiller vist op til lidt af hvert (selv Cirkusrevyen).
Der burde være en forbindelse fra Weber til Theis & Co, men Theis og Vagn er næsten for oplagte.
For ikke at gå til i spænding må jeg tænke på MP3'eren, vi får snart. Bare min gamle MP3'er ikke bliver jaloux! Jeg har rodet mig ud i noget med at ændre farver på skrifttypen, og det er ikke let at finde tilbage til den gamle nuance - eller er det? Suk! Nu lykkedes det vist.
tirsdag den 20. november 2007
Rent kaos!
Så har jeg meldt mig til Google Reader og en masse nyheder, som jeg allerede nu fortryder. Men de må vel kunne afmeldes igen. Videre til opgave 3B.
Det lykkedes mig at slette en voldsom nyhedsstorm fra over there og tilføje den grønlandske avis Sermitsiaq.
Men hver gang, jeg prøver at tilføje Weekendavisen, får jeg en blog skrevet af en norsk jente.
Hun fortæller meget sødt, at hun lider af edderkoppeskræk og har 60 par sko, og det er jeg meget taknemmelig for, at hun har delt med mig, men det er lissom ikke det samme som Weekendavisen. Det kan være, hun laver fis med det højt estimerede nyhedsmedie.
Men her er hun alligevel, en norsk medblogger.

søndag den 11. november 2007
Hurra - et billede!
Nu har jeg lavet en mappe på mit C-drev med smukke billeder af blomster, grønt og andre naturfænomener. Herfra stammer auberginerne og appelsinerne, som jo på det smukkeste matcher loggens andre farver.
Og så havde jeg en voldsom og foruroligende oplevelse, da jeg ville lægge endnu et billede ind på siden (lidt efterårsløv). Af ukendte årsager kom billedet til at fylde lige så meget som resten af siden.
Uha, det var et stort billede, som Carsten Berthelsen ville have sagt.
Og er der nogen, der ikke kender Carsten Berthelsen?
Han optræder hvert år i præsentationen af "Sæsonens nye bøger", som mange af os lige har overværet i hhv Århus og Vejle, og hans øjenbryn er nok de mest letbevægelige på denne side Ækvator. Han optræder ligeledes i præsentation af øl, og her kan jeg levende forestille mig, at øjenbrynene også hopper op og ned - uha, hvor kan jeg forestille mig det!
Kan nogen give mig gode råd om billeder?
Og nu jeg er ved billeder - hvad må vi bruge af billeder? Jeg har bemærket at der i nogle af blogs'ene findes billeder, man må skønne, der er copyright på. Og hvem skal betale bøden!

lørdag den 3. november 2007
Bloggito ergo sum
-eller: jeg blogger, ergo er jeg.
Dette var starten, og det krævede en enkelt telefonopringning til Lillian, der er skrap til meget andet end opskrift på dyrekølle.
Det er ret spændende - ellers sad jeg vel ikke her lørdag eftermiddag som en anden idiot ved min pc'er!

Abonner på:
Kommentarer (Atom)